DR julekalender

Konceptet med TV julekalendere blev oprindeligt introduceret i Danmark af DR og siden de i 1960erne sendte den første DR julekalender, har der været en ny hvert år.

DR julekalenderen er også kendt som Ulandskalenderen, fordi overskuddet går til børn i ulandene. De fleste af os kender DR julekalenderen som noget hyggeligt og nostalgisk og noget man bare skal se hvert år, for at det overhovedet føles som en rigtig jul. I modsætning til TV2, har DR julekalenderen stort set altid haft rigtige nisser med i deres julekalender og DR julekalenderen er også kendt for at være lidt mere traditionel i sin produktion af julekalenderhistorier.

Nogle af de mest kendte julekalendere fra DR er Jullerup Færgeby (1974), Vinterbyøster (1973), Jul på slottet (1986), Nissebanden (1984) og Bamses Julerejse (1996). Ligesom på TV2, er DR julekalender ofte genudsendelser af tidligere års julekalendere, som er elsket af mange. Men i år sender DR en nyproduceret julekalender, som hedder Julestjerner og som blandt andet handler om en sherif, nogle børn, en grus-grevinde og en hel masse nisser.

DR julekalender 2012 er skrevet af Michael Wikke og Steen Rasmussen, som også er mændene bag succeserne Flyvende Farmor og Hannibal og Jerry. Som altid er DR tilbageholdende med at lække for mange oplysninger om handlingen i julekalenderen inden d. 1. december, hvor den ruller over skærmen for første gang. Men det er allerede offentliggjort, at rollerne blandt andet er besat af Troels Lyby, Rasmus Bjerg, Birthe Neumann, Vigga Bro, Daimi, Caroline Henderson og Szhirley. Så mon ikke der er lagt op til en julekalender med masser af gode sange, med alle de dygtige sangere og sangerinder på rollelisten.

Læs mere om de forskellige DR julekalendere

Her finder du en liste over de DR julekalendere, som vi har beskrevet.
Tryk på den julekalender, som du vil læse mere om.

[catlist name=’DR julekalender’ numberposts=-1]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *