Nissebanden

Nissebanden er den velkendte børne- og familiejulekalender om en nissebande, der bor i en gammel vandmølle i Holme-Olstrup. Julekalenderen består af tre julekalendere: Nissebanden, Nissebanden i Grønland og Nissernes Ø.

Nissebanden blev vist første gang i tv i 1984 og er efterfølgende blevet genudsendt i 1992 og 2001. Nissebanden i Grønland blev udsendt i 1989 og genudsendt i 1993, 2002 og 2011. Den sidste julekalender i serien, Nissernes Ø, blev udsendt i 2003 og blev efterfølgende genudsendt i 2008.

I første del af julekalenderserien har julemanden mistet sit gode humør, og Nissebandens overordnede, Agent A-38, sætter nu nisserne på den yderst vigtige opgave, nemlig at finde julemandens gode humør igen, så det kan blive jul. Julemandens gode humør består af en blanding af fire ingredienser – en fryd for øjet, en liflen for øret, en kilderen i næsen og en rislen ned ad ryggen.

Nissebanden

Nissebanden

 

Nisserne forsøger ihærdigt at finde det gode julehumør inden d. 24. december, men det viser sig at være en større opgave, som ikke er så lige til. Nisserne prøver at samle alle deres ideer om, hvor humøret kan være henne. Alle deres ideer skal sendes med flaskepost til hovedkontoret, hvor det hele vil blive undersøgt nærmere. Nisserne har dog problemer med, at de poser, som de bruger til at indsamle materiale i. Poserne går nemlig gang på gang i stykker. Måske er poserne i stykker eller også kan det være, at de ikke er stærke nok til at indeholde de rigtige ingredienser.

Nissebanden i den første af julekalenderne består af følgende nisser: Lunte, som er grød- og pulternisse og spilles af Flemming Jensen. Kræmmernissen Gemyse spilles af Kirsten Peüliche, og Skibsnissen Skipper bliver spillet af Lars Knutzon. Kirsten Lehfeldt spiller Ungnissen Pil, mens Arne Hansen optræder i rollen som Hr. Mortensen, som er slotsnisse og den ældste nisse i nissebanden.

Den næste julekalender i rækken er Nissebanden i Grønland. Denne julekalender handler om, at Julemanden (spillet af Henrik Lund) ser to stjerneskud, som støder sammen oppe på nattehimlen. I følge en gammel grønlandsk myte vil sammenstødet mellem de to stjerneskud få to ønskesten til at falde ned fra himlen. Hvis man er så heldig at finde dem og slår dem mod hinanden, kan man ønske sig lige, hvad man vil.

Men samtidig fortæller myten også, at det kan gå grueligt galt, hvis man bruger stenenes kræfter fejlagtigt. Derfor tager julemanden af sted for at lede efter de to ønskesten, så de ikke falder i de forkerte hænder.

Nissebanden

Nissebanden

Agent A-38 sender derfor Nissebanden til Grønland for, at de skal hjælpe julemanden med at lave julegaver til børnene i værkstedet, mens han er ude for at lede efter de to ønskesten. Mens nissebanden er i Grønland møder de i øvrigt drengen Inuk og søløven Luffe.

I mellemtiden har sognerådsmedlemmet Fiffig-Jørgensen i Holme-Olstrup adskillige gange forsøgt at få julemanden til at flytte til byen. Indbyggertallet i byen er nemlig faldet kraftigt, og han håber derfor på at kunne vende den negative udvikling ved at få julemanden til at bo i Holme-Olstrup. Fiffig-Jørgensen får imidlertid kendskab til historien om de magiske sten og beslutter sig for at rejse til Grønland for at lede efter de to sten. For så vil han ønske, at han selv bliver julemand, men da han bruger de to ønskesten går det helt galt.

Foruden Hr. Mortensen, Lunte, Skipper, Gemyse og A-38 består nissebanden i denne julekalender også af Puk (Ann Hjort), rigmanden Fiffig-Jørgensen (Christoffer Bro) og konen Fri Fiffig-Jørgensen (Terese Damsholt), samt den grønlandske dreng Inuk. (Malik Niemann).

Selv om Nissebanden ifølge julekalenderen bor i den sydsjællandske by Holme-Olstrup, er optagelserne til landsbyen i virkeligheden blevet lavet i Slagslunde, mens optagelserne til Nissebandens mølle er lavet i Kaleko Mølle på Fyn og Tadre Mølle på Midtsjælland.

Nissebanden i Grønland er optaget i området omkring den vestgrønlandske by Uummannaq i foråret 1989. På daværende tidspunkt var fjorden dækket af et tykt lag is, men på grund af store klimaforandringer er isen i området smeltet. I dag eksisterer isen og fjordlandskabet derfor ikke længere, men er i stedet blevet til et åbent hav.

Den tredje og sidste julekalender i rækken er Nissernes Ø. Den er produceret næsten 20 år senere end den første julekalender Nissebanden. Julekalenderen bygger på historien om, dengang da danskerne i 1917 solgte de Dansk-Vestindiske Øer til USA. Her glemte de nemlig at tage nisserne med tilbage til Danmark, og i dag lever de som fortnisser på øen.

I Nissernes Ø er Lunte den eneste nisse, som er tilbage af den oprindelige nissebande. Skipper og Gemyse er blevet gift og er rejst på bryllupsrejse jorden rundt, mens gamle Hr. Mortensen er gået på pension. Skipper og Gemyses datter Pyt besøger Lunte og hjælper ham med at holde den gamle vandmølle i orden i december måned.

Nissebanden

Nissebanden

 

En dag får de besøg af fortnissen Jo Jo, som kommer for at spørge Lunte og Pyt om hjælp. Jo Jo kommer fra St. Croix, hvor de har hårdt brug for hjælp til at afsløre Santa som falsk julemand. Santa er nemlig i gang med at sælge julen til forretningsmanden Fornøje Frederik, som har planer om at omdanne øen St. Croix til Santaland og markedsføre det som Nissernes Ø. Projektet skal finansieres af de mange millioner, som han har tjent på at bananer. Fornøje Frederiks planer om at gøre øen og nisserne kendte er fortnisserne ikke begejstrede for og vil derfor forhindre det i at ske.

De tre julekalender indeholder mange hyggelige julesange, eksempelvis risengrødssangen og sangen om søløven Luffe, som er en af de særlige kendetegn ved julekalenderen. De mange iørefaldende sange og musikstykker er i høj grad noget, som alle kan huske.

Nissebanden er instrueret af Per Pallesen, som i øvrigt også selv er medvirkende i julekalenderen, mens Flemming Jensen har udarbejdet manuskriptet til julekalenderen, og Hans Dal står bag musikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>