Alle børn og voksne i Danmark kender til julekalenderen. Julekalenderen er en kalender, der tæller dagene ned til jul, fra d. 1. december til d. 24. december, hvor juleaften endelig kan holdes.
Oprindeligt var julekalenderen lavet i karton og bestod af to stykker limet oven på hinanden, med små låger der kan åbnes for hver dag. I begyndelsen af julekalenderens historie var der billeder bag lågerne, som regel med julerelaterede motiver. Efterhånden som årene er gået, har julekalenderne udviklet sig til ofte at indeholde et lille stykke chokolade, slik eller legetøj bag hver låge.
I dag findes der også mange elektroniske julekalendere, hvor man gratis kan åbne dagens låge og samtidigt have chancen for vinde en præmie.
Hos Konkurrencesiden kan du hvert år finde julekalender konkurrencer samt andre julekonkurrencer.
Mange børn får også pakkekalender eller adventskalender i december måned. Her får de hver dag en lille gave, eller hvis det er en adventskalender en lidt større gave hver søndag i advent.
Til de voksne er der også udviklet en skrabekalender, som i bund og grund er ét stort skrabelod med 24 felter, et felt til hver dag. Den 24. december kan man så tælle sammen, om man har fået den rigtige kombination i skrabefelterne til at vinde en pengegave.
Bryggerierne udgiver også ofte en julekalender til voksne. Julekalenderen består af en ølkasse som er udformet som en julekalender med 24 låger. Bag hver låge kan der findes en lækker øl, på samme måde som børnene finder chokolade i deres julekalendere.
En anden god juletradition i Danmark er at synge julesange.
De traditionelle julekalendere i Danmark er udgivet af DR og TV2 og er julekalendere i karton med billeder bag lågerne, som passer til den TV julekalender, den pågældende TV station sender i december måned. Overskuddet fra de julekalendere, som passer til de to TV julekalendere, går til børn i ulandene og til Julemærkehjemmene i Danmark.
TV julekalender
En TV julekalender er en TV serie, der består af 24 afsnit og som sendes hver dag fra d. 1. december til d. 24. december. Traditionen med TV julekalender i Danmark startede i begyndelsen af 1960erne, hvor DR hvert år sendte en TV julekalender for børn. Nogle af de første og mest kendte tv julekalendere fra den tid var Hos Ingrid og Lillebror og senere Vinterbyøster og Jullerup Færgeby. Senere kom, de måske mere kendte i nutiden, Nissebanden og Jul på slottet. I 1990 præsenterede TV2 også en julekalender for børn og TV2 julekalenderen er herefter blevet mere og mere populær. De fleste børn og unge kender i dag TV julekalenderen om Pyrus og Krummernes Jul.
TV julekalender for børn er de fleste år blevet sendt kl. 18.00 på DR1 i stedet for børnetimen og kl. 19.30 eller 20.00 på Tv2, så der var rig mulighed for at følge med i begge TV julekalendere. I midten af 2000’erne faldt seertallene dog på DR1s TV julekalender og som konsekvens af dette, flyttede man sendetidspunktet til lidt senere på aftenen.
Der findes også hvert år en TV julekalender for voksne, der som regel sendes sent om aftenen, når børnenes TV julekalender er slut og de små er lagt i seng. Nogle af de mest kendte voksenjulekalendere har været Jul i den gamle trædemølle med Søs Egelind og Peter Schrøder i hovedrollerne. Derudover kender de fleste The Julekalender med De Nattergale, som efterhånden er blevet set og genset af de fleste danskere.
De fleste familier har en tradition med at se TV julekalender sammen hver aften i december og det er ofte en meget kærkommen kvalitetstid, som der ikke altid er prioriteret i hverdagene resten af året
Læs mere om de forskellige DR julekalendere
Her finder du en liste over de DR julekalendere, som vi har beskrevet.
Læs her generelt om DR julekalenderne.
Tryk på den julekalender, som du vil læse mere om.
Læs mere om de forskellige TV2 julekalendere
Her finder du en liste over de TV2 julekalendere, som vi har beskrevet.
Læs her generelt om TV2 julekalenderne.
Tryk på den julekalender, som du vil læse mere om.