TV-julekalender

Absalons hemmelighed er julehistorien om pigen Cecilie, som er 12 år. Hun bor i København sammen med sin familie, som også tæller hendes hjertesyge lillesøster, Ida, på 8 år. Da der skal bygges ny metro i København opdages det at udgravningerne ligger lige oveni Absalons gård. Cecilie overhører nogle tale om Absalons hemmelighed og sætter sig for at undersøge sagen. Hun får hjælp af vagten Ali, som dog lader hende i stikken. Hun møder også Hubert som ingen ved hvor kommer fra. Det viser sig at Hubert er en engel og at han på en eller anden måde har noget med Absalons hemmelighed at gøre. Mens Cecilie og Hubert forsøger at finde frem til Absalons hemmelighed opdager de også at hemmeligheden måske kan hjælpe Cecilies søster Ida til at blive rask igen.

Absalons hemmelighed

Absalons hemmelighed er produceret af DR og blev sendt som julekalender i 2006 og igen i 2010. Hovedrollerne som Cecilie og Hubert spilles af Sarah Juel Werner og Gustav Hintze og optagelserne til julekalenderen er blandt andet lavet ved ruinerne af Absalons borg, Magasin du Nord, Roskilde Domkirke, Mønsted Kalkgruber, Kronborg og Vor Frue Kirke i Kalundborg.

Nissernes ø er tredje julekalender i serien om Nissebanden. Dog er det kun nissen Lunte, spillet af Flemming Jensen, der går igen fra de tidligere Nissebanden julekalendere. Handlingen udspiller sig primært på Sankt Croix hvor der bor fortnisser. Fortnisserne blev glemt på øen da Danmark solgte den til USA tilbage i 1917. Ikke mange kender til nisserne, men det har Fornøje Frederik spillet af Niels Olsen planer om at ændre. Han har købt julen af den falske julemand Santa og vil nu gøre nisserne kendte. Santa som er den amerikanske julemand opfører sig ikke som en god og rigtig julemand og det må fortnisserne gøre noget ved. Heldigvis får nisserne på Sankt Croix tilkaldt hjælp fra Nissebanden som i denne omgang kun tæller Lunte og Luntes niece Pyt. I løbet af de 24 afsnit møder vi mange af de kendte figurer fra Holme Olstrup og Grønland, blandt andet Fiffig-Jørgensen og hans kone og deres søn Fiffig-Junior, og selvfølgelig Julemanden på Grønland. Handlingen udspiller sig både på Sankt Croix, på Grønland og i Holme-Olstrup.

Nissernes ø

Julekalenderen Nissernes Ø blev første gang sendt på DR1 i 2003 og blev genudsendt i 2008.

I rollerne ses en lang række folkekære danske skuespillere, blandt andet Søren Pilmark, Pia Rosenbaum, Trine Gadeberg, Jesper Christensen, Christoffer Bro, Terese Damsholt, Mick Øgendahl, Jan Gintberg, Søs Egelind og Jesper Klein.

Jul i Gammelby blev første gang sendt på DR i 1979. Det var en af de første julekalendere fra DR og den allerførste hvor man brugte rigtige skuespillere i stedet for dukker som var kendt fra julekalendere som f.eks. Vinterbyøster og Jullerup Færgeby.

Jul i Gammelby er en meget elsket julekalender hvor DR også for første gang for alvor inkorporerede den danske historie i deres julekalender fortælling.

Julekalenderen er delt op i to dele. En del hvor man følger Poul Thomsen rundt i den gamle by og får en masse viden om de gamle håndværk og ting der findes på bymuseet. Sammen med Poul Thomsen følger også hunden Balder.

Jul i gammelby

Når man har set lidt historie går julekalendere videre til selve julekalender serien som handler om den gamle købmand i Gammelby. Han venter på sit fragtskib Haabet, som ikke er kommet i havn som planlagt. Hvis ikke skibet kommer i havn holdes der ingen julefest, siger købmanden. Men der er både nisser på loftet og børnene Mads og Mette i byen som absolut ikke vil finde sig i at der ikke bliver julefest. Derfor finder de på en masse nissedrillerier som skal overbevise købmanden om at man ikke bare sådan lige kan aflyse julen.

I Jul i Gammelby ser man mange af de ældre, kendte danske skuespillere, blandt andre Lars Lohmann, Poul Glargaard, Ove Sprogøe og Poul Thomsen.

I 1995 sendte DR julekalenderen “Hallo det er jul” som er en form for fortsættelse af Jul i Gammelby.

Yallahrup færgeby er en satirisk parodi på den kendte og klassiske julekalender Jullerup Færgeby. Yallahrup færgeby er en dukkefilm i 24 afsnit og er sendt på DR2 i 2007 som voksenjulekalender.

Handlingen i Yallahrup Færgeby drejer omkring de to tredjegenerations indvandrerdrenge Hassan og Ali. De er 12 og 13 år og er fremstillet som stereotype indvandrerdrenge. Deres store idoler er gangstere fra USA og de drømmer om at udleve deres drøm som gangstere i Yallahrup Færgeby.

Yallahrup færgeby

Idéen bag Yallahrup Færgeby var at sætte den ærketypiske danske fortælling fra Jullerup Færgeby ind i en nutidig kontekst med et dansk samfund med danskere og indvandrere i en stor multikulturel sammenkøring.

Julekalenderen rammer mange fordomme om integration, stoffer, indvandrere og ikke mindst danskere med stress.

Selvom julekalenderen tager fat i tabuer og kan virke grænseoverskridende og desuden indeholder et sprogbrug der er så voldsomt at den frarådes for børn under 15 år, så har den vundet stor anerkendelse i hele Europa og er også blevet indstillet til en europæisk tv-pris.

Yallahrup Færgeby er produceret i samarbejde med svenske SVT og norske NRK, hvor den blev sendt i 2008.

Voksenjulekalenderen Jul på Vesterbro er en dansk satire julekalender, som byder på mange morsomme og provokerende situationer. I løbet af julekalenderen støder vi på mange forskellige karakterer, som alle er personer, der befinder sig langt nede på den sociale rangstige. Bortset fra enkelte statister spiller Anders Matthesen samtlige roller i serien.

Julekalenderen handler om kaptajnen og pølsemanden Stewart Stardust, som lever et ganske almindeligt liv som pølsemand. Stewart er hovedpersonen i julekalenderen og bor sammen med sin kone Vivian og sønnen Danny. Selv om økonomien er stram, er Stewart i godt humør. Det er nemlig lykkedes ham at få en eftertragtet stand på Christiansborg Slotsplads, som er en guldgrube midt i juletiden.

Jul på vesterbro

Uheldigvis er der nogen, der har saboteret motoren i hans pølsevogn, og det ser derfor skidt ud for Stewart. Stewart er bagud med at betale husleje, og den emsige og utålmodige vicevært Greta truer med at smide ham og familien på gaden, hvis ikke han betaler sin husleje omgående. Greta kommer fra Sydslesvig, og det viser sig, at hun er nynazist.

Samtidig bliver hans søn Danny prøveløsladt fra fængslet. Danny er uintelligent, tager stoffer og laver småkriminalitet. For at Danny kan blive prøveløsladt, kræver socialvejlederen Arne Nougatgren, at der skal være nogen til at forsørge ham. Arnes opgave er at evaluere Dannys hjem for kommunen og tjekke om alt går, som det skal. Arne har langt sort hår og går ifølge sig selv klædt i genbrugstøj. Dannys prøveløsladelse gør blot familiens økonomiske situation yderligere kritisk.

Heldigvis dukker araberen Kefir op og tilbyder at hjælpe Stewart med at reparere motoren i pølsevognen uden beregning. Kefir er civilingeniør og kommer fra Syrien. Han er altid velklædt og taler med arabisk accent. Men hvorfor er Kefir så interesseret i en ganske almindelig pølsevogn, som er placeret foran Christiansborg? Og kan det virkelig lade sig gøre at reparere en motor i en pølsevogn med sprænghovedet fra et russisk SS-20 atommissil? Det viser sig, at Kefir i virkeligheden er terrorist og har planer om at sprænge Christiansborg i luften.

En anden morsom karakter i julekalenderen er glædespigen Randi, som er prostitueret narkoman. Hun er kæreste med Danny og påstår at være gravid med hans søn. Hun kræver derfor hele tiden børnepenge af familien Stardust.

Jul på Vesterbro blev første gang vist på DR2 i 2003 og er baseret på figurerne i Anders Matthesens radioføljeton, der kørte på P3’s børneradio i 1999. Efterfølgende er julekalenderen blevet genudsendt i 2007 og 2009.

Julekalenderen består af 24 afsnit, som varer cirka et kvarter. Jul på Vesterbro er instrueret af Morten Lorentzen, mens selve plottet og alle punchlines er skrevet af Anders Matthesen, Thomas Hartmann og Nikolaj Peyk.

Jullerup Færgeby er en klassisk dansk julekalender som første gang blev sendt i 1974. Julekalenderen er en dukkefilm i 24 afsnit hvor man følger livet i Jullerup Færgebyog vennerne Anton, Kaja og Knud. Noget af det mest kendte fra julekalenderen er da Anton revner sine bukser og når dukkerne synger sangen “Fire strømper uden fod”. Selvom der er tale om en dukkefilm der snart er 40 år gammel er den stadig en elsket klassiker som med glæde ses af både store og små. Animationen er gammeldags og man ser tydeligt pindene der fører dukkerne rundt på havnen i Jullerup Færgeby. Men på trods af den gamle teknik er den stadig værd at se igen.

Handlingen i julekalenderen er at de tre venner der bor i fyrtårnet finder et gammelt skattekort med en remse på. Ved hjælp af remsen forsøger de nu at finde skatten. Men det er svært at nå både at gå på skattejagt og passe alle de daglige pligter. De tre venner får også hjælp af Kaptajn Guus og Vera og 44 som bor i byen.

Der er ikke meget jul i julekalenderen før i de sidste afsnit, men alligevel er det en julekalender de fleste kender og husker.

Bamses julerejse blev sendt første gang i 1996 og er derefter blevet genudsendt i 1996, 1999 og 2005.

I Bamses julerejse følger vi de tre kendte venner Bamse og Kylling og den lille Ælling. De tager ud på en rejse for at finde julemandens land. Men som i alle gode julekalendere møder de tre venner selvfølgelig en masse forhindringer på deres vej. Blandt andet møder de julemandens søn som gør alt hvad han kan for at sabotere julen. Det fører til at det bliver Bamse, Kylling og Ællings ansvar at få afleveret gavebånd, gavepapir og til-og-fra kort til julemanden så julen kan blive god for store og små. Vi møder selvfølgelig også Bamses to menneskevenner Luna og Aske i løbet af de 24 afsnit. Julekalenderen er lavet som børnenes julekalender til DR1 og er set med glæde af både små og større børn. Rent historiemæssigt er der ikke så meget Danmarkshistorie med i julekalenderen som der ofte er i DRs julekalendere. Denne julekalender henvender sig mest til mindste og til dem der har elsket Bamses Billedbog siden de var små. Der er masser af sne, nisser og julehygge i Bamses Julerejse, og historien er simpel og let at følge for alle aldre. Her er virkelig taget hensyn til at de små skal kunne have en god oplevelse med de 24 afsnit.

Bamses julerejse

Har man lyst til at gense Bamses julerejse så genudsendes den på DR Ramasjang i 2012. Alternativt kan man investere i DVD’en.

Man ser i julekalenderen naturligvis også alle de velkendte steder hvor Bamse plejer at husere, blandt andet i hans lille hus i skoven, med skorstenen der altid vælter og honningkrukken der altid er næsten tom.

Hele julekalenderen er optaget på øen Als i Danmark og i hovedrollerne ser man Lars Bom som Bamse, Brian Patterson som Kylling, Joan Bentsen som Ælling, Aske Bentzon som Aske, Alberte Winding som Luna og Søren Hauch-Fausbøll som Drille-nissen.

Nissebanden er den velkendte børne- og familiejulekalender om en nissebande, der bor i en gammel vandmølle i Holme-Olstrup. Julekalenderen består af tre julekalendere: Nissebanden, Nissebanden i Grønland og Nissernes Ø.

Nissebanden blev vist første gang i tv i 1984 og er efterfølgende blevet genudsendt i 1992 og 2001. Nissebanden i Grønland blev udsendt i 1989 og genudsendt i 1993, 2002 og 2011. Den sidste julekalender i serien, Nissernes Ø, blev udsendt i 2003 og blev efterfølgende genudsendt i 2008.

I første del af julekalenderserien har julemanden mistet sit gode humør, og Nissebandens overordnede, Agent A-38, sætter nu nisserne på den yderst vigtige opgave, nemlig at finde julemandens gode humør igen, så det kan blive jul. Julemandens gode humør består af en blanding af fire ingredienser – en fryd for øjet, en liflen for øret, en kilderen i næsen og en rislen ned ad ryggen.

Nissebanden

Nisserne forsøger ihærdigt at finde det gode julehumør inden d. 24. december, men det viser sig at være en større opgave, som ikke er så lige til. Nisserne prøver at samle alle deres ideer om, hvor humøret kan være henne. Alle deres ideer skal sendes med flaskepost til hovedkontoret, hvor det hele vil blive undersøgt nærmere. Nisserne har dog problemer med, at de poser, som de bruger til at indsamle materiale i. Poserne går nemlig gang på gang i stykker. Måske er poserne i stykker eller også kan det være, at de ikke er stærke nok til at indeholde de rigtige ingredienser.

Nissebanden i den første af julekalenderne består af følgende nisser: Lunte, som er grød- og pulternisse og spilles af Flemming Jensen. Kræmmernissen Gemyse spilles af Kirsten Peüliche, og Skibsnissen Skipper bliver spillet af Lars Knutzon. Kirsten Lehfeldt spiller Ungnissen Pil, mens Arne Hansen optræder i rollen som Hr. Mortensen, som er slotsnisse og den ældste nisse i nissebanden.

Den næste julekalender i rækken er Nissebanden i Grønland. Denne julekalender handler om, at Julemanden (spillet af Henrik Lund) ser to stjerneskud, som støder sammen oppe på nattehimlen. I følge en gammel grønlandsk myte vil sammenstødet mellem de to stjerneskud få to ønskesten til at falde ned fra himlen. Hvis man er så heldig at finde dem og slår dem mod hinanden, kan man ønske sig lige, hvad man vil.

Men samtidig fortæller myten også, at det kan gå grueligt galt, hvis man bruger stenenes kræfter fejlagtigt. Derfor tager julemanden af sted for at lede efter de to ønskesten, så de ikke falder i de forkerte hænder.

Nissebanden

Agent A-38 sender derfor Nissebanden til Grønland for, at de skal hjælpe julemanden med at lave julegaver til børnene i værkstedet, mens han er ude for at lede efter de to ønskesten. Mens nissebanden er i Grønland møder de i øvrigt drengen Inuk og søløven Luffe.

I mellemtiden har sognerådsmedlemmet Fiffig-Jørgensen i Holme-Olstrup adskillige gange forsøgt at få julemanden til at flytte til byen. Indbyggertallet i byen er nemlig faldet kraftigt, og han håber derfor på at kunne vende den negative udvikling ved at få julemanden til at bo i Holme-Olstrup. Fiffig-Jørgensen får imidlertid kendskab til historien om de magiske sten og beslutter sig for at rejse til Grønland for at lede efter de to sten. For så vil han ønske, at han selv bliver julemand, men da han bruger de to ønskesten går det helt galt.

Foruden Hr. Mortensen, Lunte, Skipper, Gemyse og A-38 består nissebanden i denne julekalender også af Puk (Ann Hjort), rigmanden Fiffig-Jørgensen (Christoffer Bro) og konen Fri Fiffig-Jørgensen (Terese Damsholt), samt den grønlandske dreng Inuk. (Malik Niemann).

Selv om Nissebanden ifølge julekalenderen bor i den sydsjællandske by Holme-Olstrup, er optagelserne til landsbyen i virkeligheden blevet lavet i Slagslunde, mens optagelserne til Nissebandens mølle er lavet i Kaleko Mølle på Fyn og Tadre Mølle på Midtsjælland.

Nissebanden i Grønland er optaget i området omkring den vestgrønlandske by Uummannaq i foråret 1989. På daværende tidspunkt var fjorden dækket af et tykt lag is, men på grund af store klimaforandringer er isen i området smeltet. I dag eksisterer isen og fjordlandskabet derfor ikke længere, men er i stedet blevet til et åbent hav.

Den tredje og sidste julekalender i rækken er Nissernes Ø. Den er produceret næsten 20 år senere end den første julekalender Nissebanden. Julekalenderen bygger på historien om, dengang da danskerne i 1917 solgte de Dansk-Vestindiske Øer til USA. Her glemte de nemlig at tage nisserne med tilbage til Danmark, og i dag lever de som fortnisser på øen.

I Nissernes Ø er Lunte den eneste nisse, som er tilbage af den oprindelige nissebande. Skipper og Gemyse er blevet gift og er rejst på bryllupsrejse jorden rundt, mens gamle Hr. Mortensen er gået på pension. Skipper og Gemyses datter Pyt besøger Lunte og hjælper ham med at holde den gamle vandmølle i orden i december måned.

Nissebanden

En dag får de besøg af fortnissen Jo Jo, som kommer for at spørge Lunte og Pyt om hjælp. Jo Jo kommer fra St. Croix, hvor de har hårdt brug for hjælp til at afsløre Santa som falsk julemand. Santa er nemlig i gang med at sælge julen til forretningsmanden Fornøje Frederik, som har planer om at omdanne øen St. Croix til Santaland og markedsføre det som Nissernes Ø. Projektet skal finansieres af de mange millioner, som han har tjent på at bananer. Fornøje Frederiks planer om at gøre øen og nisserne kendte er fortnisserne ikke begejstrede for og vil derfor forhindre det i at ske.

De tre julekalender indeholder mange hyggelige julesange, eksempelvis risengrødssangen og sangen om søløven Luffe, som er en af de særlige kendetegn ved julekalenderen. De mange iørefaldende sange og musikstykker er i høj grad noget, som alle kan huske.

Nissebanden er instrueret af Per Pallesen, som i øvrigt også selv er medvirkende i julekalenderen, mens Flemming Jensen har udarbejdet manuskriptet til julekalenderen, og Hans Dal står bag musikken.

Jul på Slottet blev første gang sendt på DR1 i 1986 og er efterfølgende genudsendt i 1991 og 1998. Julekalenderen er optaget på Rosenborg Slot og i hovedrollerne ses Morten Grunwald som Kongen, Lily Weiding som Kongens søster, Fedorika og Hanne Stensgaard som den smukke prinsesse Miamaja.

Handlingen foregår i et eventyrligt rige, der er i krig med nabolandet Montania. Igennem de 24 afsnit ser man, hvordan Kongen forsøger at slutte fred med nabolandet, men nabolandet Montania kræver Kongens vægt i guld for at slutte fred.
Desværre er Kongen ret tyk, så i løbet af december måned forsøger han forgæves at tabe sig, med støtte fra Miamaja og hans søster Fedorika.
Alternativet til at betale Kongens vægt i guld til nabolandet Montania for at slutte fred, er at den smukke prinsesse Miamaja skal giftes med prinsen af Montania.
Det vil hun naturligvis ikke og derfor forsøger hun sammen med sine venner, jægeren Valentin og de fire slotsnisser Magnum, Trisse, Fimpe og Mirko, at finde ud af rigets regnskaber, for at se om der er en anden udvej.
I mellemtiden sætter Kongen den eventyrlige troldmand, Astralius, til at forsøge at lave guld. Dette går dog heller ikke helt efter planen og Astralius er igennem mange forsøg og kvaler i løbet af de 24 afsnit.

Jul på slottet

Jul på Slottet er husket og elsket af mange og især sangene ’Det Sørme, Det Sandt, December’ og ’Drillesangen’ huskes af store og små og synges stadig i mange hjem i løbet af december måned.

Jul på Slottet er en eventyrlig julekalender fyldt med sne, slotte, nisser, konger, prinser og prinsesser og ikke mindst en god portion humor som gør at den er sjov at se for både små og store.

Derudover er der naturligvis en god portion julesange som synges igennem alle afsnittene og som både store og små kan synge med på.

Jul på Slottet kan genses på internettet på DR Bonanza.