Jullerup Færgeby

Jullerup Færgeby er en klassisk dansk julekalender som første gang blev sendt i 1974. Julekalenderen er en dukkefilm i 24 afsnit hvor man følger livet i Jullerup Færgebyog vennerne Anton, Kaja og Knud. Noget af det mest kendte fra julekalenderen er da Anton revner sine bukser og når dukkerne synger sangen “Fire strømper uden fod”. Selvom der er tale om en dukkefilm der snart er 40 år gammel er den stadig en elsket klassiker som med glæde ses af både store og små. Animationen er gammeldags og man ser tydeligt pindene der fører dukkerne rundt på havnen i Jullerup Færgeby. Men på trods af den gamle teknik er den stadig værd at se igen.

Handlingen i julekalenderen er at de tre venner der bor i fyrtårnet finder et gammelt skattekort med en remse på. Ved hjælp af remsen forsøger de nu at finde skatten. Men det er svært at nå både at gå på skattejagt og passe alle de daglige pligter. De tre venner får også hjælp af Kaptajn Guus og Vera og 44 som bor i byen.

Der er ikke meget jul i julekalenderen før i de sidste afsnit, men alligevel er det en julekalender de fleste kender og husker.

Læs mere om de forskellige DR julekalendere

Her finder du en liste over de DR julekalendere, som vi har beskrevet.
Tryk på den julekalender, som du vil læse mere om.

Absalons hemmelighed

Bamses julerejse

Jul i Gammelby

Jul på Slottet

Jul på Vesterbro

Jullerup Færgeby

Nissebanden

Nissernes ø

Yallahrup færgeby