Det kan være så forvirrende at skulle finde den helt rigtige julegave til makeupelskeren. Det kan det føles som en jungle at skulle finde rundt i, særligt hvis det ikke er noget, som du selv går synderligt meget op i. Heldigvis så er der hjælp at finde lige her, da du herunder finder nogle gode bud på, hvad der er de bedste makeup julegaver.
En lækker primer og creme gør huden klar til julemakeuppen
En primer bruges efter fugtighedscremen, men før den julede makeup. En god primer er virkelig essentiel for enhver, der lægger makeup. Det er den bedste base, man kan lægge for at forberede huden bedst muligt på foundation og andet makeup. En foundation vil ikke krakelere på samme måde, og julemakeuppen holder også længere, hvis man har benyttet en primer.
Det er altså næsten et magisk produkt, som får huden til at se glattere og mere ensartetud. Du kan også vælge at give en god fugtgivende creme med oveni, da de to produkter går rigtig godt sammen.
En makeup julekalender fyldt med overraskelser
Hvis du ikke vil kaste dig ud i at skulle købe alt muligt makeup, så kan du få samlet det hele for dig. Det hele får du i én gave ved at købe en fin makeup julekalender. Der findes utroligt mange forskellige makeup julekalendere, så der er helt sikkert en, som passer til den person, som du skal købe til. Det kan også være, at du selv bliver inspireret og skriver en på din ønskeliste.
En julekalender med makeup er en genial gave, for det giver modtageren en ny overraskelse hver dag, som alt sammen er små gaver, der kan bruges til hverdag og til fest. Det er altså en perfekt måde at komme i julehumør. Vil du have mere julestemning? Så kan du læse mere om, hvordan du varmer op til den søde juletid lige her.
En concealer der virkelig dækker
Sol og sommer giver de fleste en flot glød, men den forsvinder, når vinteren presser på. Samtidigt med dette bliver det mørkere dag for dag udenfor, og det betyder også, at vi ser mere trætte ud om morgenen end ellers. Det er tydeligt i ansigtet grundet de hævelser og mørke render under øjnene, derfor er det perfekt at give en concealer i gave. Den kan nemlig dække renderne, og derved får hun et frisk look. Den kan også dække eventuelle bumser, som ofte dukker op i forbindelse med den ekstra juleslik, som bliver indtaget.
En god læbepomade til de vintersprukne læber
I vinterens kulde bliver læberne hurtigt tørre, så en god læbepomade er virkelig vigtigt. Den kan nemlig fugte de sprukne læber, så læber ser bløde ud. Langt de fleste kvinder har en læbepomade klar i lommen eller i tasken, men da det er en genstand, som så ofte er i brug, løber kvinden hurtigt tør. Derfor er det altid rart at få en i gave, for så bliver lageret ikke tømt.
Det kan du overveje, når du skal købe gaven
Herunder er nogle overvejelser, du kan gøre dig, inden du kaster dig ud i at købe det første og det bedste, som du støder på.
Hvis du er i tvivl, så spørg
Der er slet ikke noget i vejen med at spørge efter makeup ønsker. Alle har nemlig forskellige hudtyper, så den heldige modtager af din gave ved helt sikkert godt, om hun har brug for cremer og produkter til tør eller fedtet hud.
Du kan jo skjule, hvilken slags makeup gave du vil give, men blot få en idé om hudtype, allergier eller andre behov. Du kan også altid spørge i butikker online såvel som fysiske.
Gode gaver behøver ikke være dyre
Selvom du måske gerne vil give den helt rigtige gave, så har vi alle forskellige budgetter. Derfor kan du tage med i dine overvejelser, at det hele ikke handler om prisen på gaven. Hvis du netop har spurgt ind til modtagerens ønsker, så bliver personen helt sikker glad for den makeupgave, som du finder på. Du kan også læse her om andre tips til at få råd til julen.
Skriv et svar